Provokator - Provokationer > Vi bruger kun 10% af hjernen?

Vi bruger kun 10% af hjernen?

NEJ. Myten opstod i 1930'erne, hvor neurokirurger satte elektroder på

blotlagte hjerner og målte, at store områder tilsyneladende var passive. Moderne skanningsteknikker viser imidlertid, at lægerne tog fejl. Selv almindelige opgaver som fx højtlæsning involverer flere hjernecentre.Til gengæld har østrigske forskere påvist, at højintelligente mennesker udnytter deres hjernekapacitet langt mere effektivt end andre. Genierne aktiverer kun den del af hjernen, som er det relevante område for at løse en bestemt opgave, mens mindre begavede sætter blus på hele hjernen.

Det moderne arbejdsliv er under pres i den hyper-effektive globale konkurrenceøkonomi, hvor både kravene til virksomhedernes konkurrenceevne og til den enkeltes (leder og medarbejder) fleksibilitet og ændringsparathed gør, at vi konstant søger efter ’det uudnyttede potentiale’ i håbet om hele tiden at være i front på markedet og vi har frigjort os selv og hinanden i en aldrig tidligere set grad af individualisering, personlig ansvarlighed og selvrealisering.Vi skal hurtigere og hurtigere omstille og tilpasse os til kundernes krav og forventninger og vi er alle sammen hinandens kunder i alle sammenhænge.

Desværre ser det ud til at næsten alt det vi gør for at få adgang til alle de ’uudnyttede ressourcer’ (og desværre også de fleste tilbud om hjælp når vi er stressede) er blevet en del af det individuelle, personlige ansvar og den enkeltes selvrealiserings projekt – hvor den fortsatte personlige udvikling er vendt indad i den enkelte i en fortsat søgen, der per definition aldrig når frem til den tilfredstillelse det giver at lykkes og ’være god nok’. Samtidigt som vi kulturelt har frigjort os fra vores fælles historiske etiske og moralske fundament som tidligere gav rammer og færdselsregler både for individet og fællesskabet.

Således kommer den enkeltes ’kompetenceudvikling’ til at skygge for de fælles strukturelle årsagssammenhænge – og også til at skygge for alt det uudnyttede potentiale som ikke falder indenfor dagens management og HR tænkning og det har vanskeliggjort det nødvendige brud med det næsten helt homogene management/HR paradigme, som skal til for at vi kan få fat i og udnytte de ressoucer, som i dag ikke er tilgængelige – og lade være med at drive unødvendig rovdrift på de tilgængelige.